Bhopal-katastrofe, kemikalielækage i 1984 i byen Bhopal, Madhya Pradesh-staten, Indien. På det tidspunkt blev det kaldt den værste industriulykke i historien.
Den 3. december 1984 undslap ca. 45 tons farligt gasmethylisocyanat fra et insekticideanlæg, der var ejet af det indiske datterselskab af det amerikanske firma Union Carbide Corporation. Gassen drev over de tætbefolkede kvarterer omkring anlægget og dræbte øjeblikkeligt tusinder af mennesker og skabte en panik, da titusinder af andre forsøgte at flygte Bhopal. Det endelige antal dødsfald blev anslået til at være mellem 15.000 og 20.000. Omkring en halv million overlevende led i åndedrætsproblemer, øjenirritation eller blindhed og andre sygdomme som følge af eksponering for den giftige gas; mange blev tildelt en kompensation på et par hundrede dollars. Efterforskning fastslog senere, at understandardiserede drifts- og sikkerhedsprocedurer på det underbemandede anlæg havde ført til katastrofen. I 1998 blev det tidligere fabrikssted overdraget til staten Madhya Pradesh.
I det tidlige 21. århundrede var der stadig mere end 400 tons industriaffald på stedet. På trods af fortsatte protester og forsøg på retssager havde hverken Dow Chemical Company, der købte Union Carbide Corporation i 2001, eller den indiske regering ordentligt renset stedet. Jord- og vandforurening i området fik skylden for kroniske helbredsproblemer og høje forekomster af fødselsdefekter i områdets indbyggere. I 2004 beordrede den indiske højesteret staten at levere rent drikkevand til beboerne i Bhopal på grund af grundvandsforurening. I 2010 blev flere tidligere ledere af Union Carbides datterselskab i Indien – alle indiske borgere – dømt af en Bhopal-domstol for uagtsomhed i katastrofen.