Af Steven Gimbel, ph.d., Gettysburg College
Jungs teorier om Kollektiv ubevidst
Carl Jung var Freuds bedste studerende og nærmeste discipel, der fortsatte Freuds psykoanalytiske bevægelse. Jung så ikke øje i øje med Freud om forestillingen om organiseret religion. Han betragtede den religiøse impuls som en naturlig og universel del af den menneskelige bevidsthed. Hans tro på den universelle bevidsthed var den centrale forskel mellem ham og Freud, som permanent adskilt de to.
Mens Freud ikke tolererede nogen ideer, der var imod ham, havde Jung forskellige synspunkter. Han var enig med Freud om det underbevidste som et lager af primære ønsker. Han troede også på det freudianske koncept, at mange former for neurose var resultatet af konflikter mellem det bevidste og det ubevidste. Men han mente, at Freud ikke havde taget hensyn til det, han kaldte ‘kollektiv bevidsthed’ som en udvidelse af id’et. Den menneskelige underbevidsthed er ikke kun lageret for personlige oplevelser og minder, men også dem for hele menneskeheden. Alle mennesker deler et underbevidsthedssind, der gemmer minderne om alle mennesker, levende og døde.
Ifølge Jung bærer vi vores forfædres minder i vores underbevidsthed. Vi bruger denne kollektive ubevidste til at tildele verden struktur og betydning.
Dette er en udskrift fra videoserien Redefining Reality: The Intellectual Implications of Modern Science . Se det nu på The Great Courses Plus.
Hvad er Jungianske arketyper?
Jung havde observeret lignende mønstre i billeder, tegn og begivenheder, der gentager sig i myter, religioner og kulturelle overbevisninger. Disse samfund og samfund var sandsynligvis ikke i kontakt med hinanden, men deres centrale historier indeholdt de samme elementer med de samme roller.
Jung henviser til disse centrale elementer som arketyper. Han kaldte også de gentagne forekomster af disse arketyper i kulturer isoleret fra hinanden for synkroniteter.
Vi kan ikke få specifikke detaljer om menneskets historie fra det kollektive ubevidste. Hvad vi får er et sæt vage mønstre eller arketyper. Vores sind fortolker verden og begivenheder ved hjælp af disse arketyper og giver verden mening.
De forskelle, vi ser i de specifikke træk ved hver kultur, stammer fra det faktum, at hver kultur anvender disse delte arketyper baseret på deres egne geografiske og historiske særegenheder. Men de centrale værdier er særligt almindelige, så meget, at vi ikke kan tro, at disse kulturer er uafhængige af hinanden.
Ifølge Jung ses disse mønstre begge i det menneskelige sind og i hele verden. Han kalder dem kollektiv ubevidst noumena.
Lær mere om skarenes visdom.
Noumena og fænomener
Noumena var blevet adskilt fra fænomenerne ved at Immanuel Kant i det 18. århundrede. Ifølge denne tyske filosof er fænomenerne menneskets oplevelse af en ting, og noumenaen er den egentlige ting.
For eksempel når vi ser på en pen, får vi et billede af den og tror vi ved noget om pennen. Men billedet har ikke en fysisk manifestation; det er bare i vores sind. Der er ingen måde at vide, at hvad der er i sindet, ligner den virkelige ting, der skaber det billede. Har det virkelig de samme funktioner, eller tror vi bare, at funktionerne er de samme? Ifølge Kant har metafysik ingen nytte, da vi kun har adgang til fænomener. Vi kan aldrig komme uden for vores sind. Derfor kan vi ikke være sikre på virkeligheden.
Men Jung havde en anden idé. For ham forbinder den kollektive ubevidste sindet med verden. Vi kan komme til virkeligheden gennem det kollektive ubevidste, som alle menneskelige arter alle er forbundet med. Jung sagde, at der var nysgerrige tilfældigheder, der ikke kunne forklares, mens de ikke var helt tilfældige. De kan ikke ske tilfældigt og skal have en eller anden forklaring. Vi tager dem som signaler sendt af universet til os. Jung mente, at disse synkroniteter viser, at denne kollektive ubevidste forbinder os.
En anden lighed mellem Freud og Jungs ideer er, at de begge studerer mennesker ikke i et vakuum, men i forhold til andre enheder. For Freud bestemmer forholdet mellem far og barn arten af det menneskelige sind og adfærd.
Jungs sidste trin er, at han afviser objektet som et individ og betragter en samlet helhed. Objektet betyder ikke noget i sig selv; det er bare en tilstand af den større kollektive virkelighed.
Lær mere om hvor kommer folks personligheder fra?
Almindelige spørgsmål om Carl Jung og konceptet for kollektiv bevidsthed
Carl Jungs teori er den kollektive ubevidste. Han mente, at mennesker er forbundet med hinanden og deres forfædre gennem et fælles sæt oplevelser. Vi bruger denne kollektive bevidsthed til at give verden mening.
Freud og Jung var uenige om nogle vigtige aspekter. For eksempel mente Jung, at religion var en naturlig del af menneskets bevidsthed, men Freud tænkte på religion som en form for kollektiv neurose. Også Jung troede på den kollektive bevidsthed, som permanent splittede de to.
Ifølge Jung er arketyper lignende mønstre i billede, karakterer og begivenheder, der gentager sig i myter, religioner og kulturelle overbevisninger fra forskellige samfund, som sandsynligvis ikke har været i kontakt med hinanden.
Jung betragter synkroniteter som de gentagne forekomster af arketyper. Da disse begivenheder ses i isolerede kulturer uden forbindelse mellem dem, konkluderer Jung, at mennesker er forbundet gennem en kollektiv ubevidsthed.