Hvad er tumornekrosefaktorinhibitorer?
Tumornekrosefaktor (TNF) er et cytokin forbundet med inflammatoriske lidelser i huden, leddene, og mave-tarmkanalen.
De mest aktive tumornekrosefaktorinhibitorer (anti-TNF-lægemidler) er monoklonale antistoffer målrettet mod TNF-alfa (TNFα). Anti-TNFα-lægemidler styrer betændelse i inflammatoriske hudsygdomme, arthritis og tarmsygdom. De var blandt de første biologiske midler på markedet.
Monoklonale anti-TNFa-antistoffer inkluderer:
- Infliximab
- Adalimumab
- Etanercept
- Golimumab
- Certolizumab.
Andre forbindelser med anti-TNF-aktivitet
Andre lægemidler med aktivitet mod TNF inkluderer:
- Thalidomid
- Sulfasalazin
- Pentoxifyllin
- Bupropion.
Naturlige forbindelser, der virker mod TNF, inkluderer:
- Catechins
- Curcumin
- Cannabinoider
- Echinacea purpurea.
Hvilke hudtilstande anvendes tumornekrosefaktorinhibitorer til behandling af?
De anti-TNF monoklonale antistoffer anvendes hovedsageligt til behandling af svær kronisk plaque psoriasis.
De bruges også til andre alvorlige inflammatoriske hudsygdomme, når konventionelle terapier har fejlet. Eksempler inkluderer:
- Hidradenitis suppurativa
- Hudsygdom forbundet med Crohns sygdom
- Pyoderma gangrenosum og PAPA syndrom (off-label).
Hudtilstande behandlet med tumornekrosefaktorinhibitorer
Hvad er risikoen for tumornekrosefaktorinhibitorer?
Anti-TNF-biologiske stoffer gives ved injektion. De kan undertiden forårsage reaktioner på injektionsstedet eller infusionsreaktioner.
De bør undgås hos patienter med alvorlig hjertesvigt.
Den største risiko for anti-TNF-behandling er nedsat immunitet over for bakterier, svampe-, virus- og parasitinfektioner, herunder:
- Tuberkulose
- Histoplasmose
- Coccidioidomycosis
- Blastomycosis.
De kan også øge risikoen for at udvikle hudkræft og autoimmune sygdomme, herunder demyeliniserende tilstande.
Anti-TNF-lægemidler kan miste deres virkning over tid, muligvis på grund af induktion af antistoffer imod dem. Paradoksalt nok kan anti-TNF-lægemidler undertiden resultere i dermatologiske bivirkninger, såsom:
- Palmoplantar pustulose
- Forskellige former for psoriasis
- Eksem
- Lupus erythematosus
- Morphoea
- Alopecia areata
- Vitiligo
- Granuloma annulare
- Sarcoidosis
- Erythema multiforme
- Vaskulitis
- Stevens-Johnson syndrom – toksisk epidermal nekrolyse
- Lægemiddelinduceret nummular dermatitis