En mod mod, arrestationsregisteret for Rosa Parks

Den 1. december 1955, i en typisk aftenhastighed i Montgomery, Alabama, tog en 42-årig kvinde plads på bussen på vej hjem fra stormagasinet Montgomery Fair, hvor hun arbejdede som syerske. Før hun nåede sin destination, startede hun stille en social revolution, da buschaufføren instruerede hende om at flytte tilbage, og hun nægtede. Rosa Parks, en afroamerikaner, blev arresteret den dag for overtrædelse af en bylov, der krævede racemæssig adskillelse af offentlige busser.

På bybusserne i Montgomery, Alabama var de forreste 10 pladser permanent reserveret til hvide passagerer. Diagrammet viser, at fru Parks sad i første række bag de 10 pladser. Da bussen blev overfyldt, instruerede buschaufføren fru Parks og de andre tre passagerer, der sad i den række, alle afroamerikanere, om at forlade deres pladser til de hvide passagerer. Til sidst flyttede tre af passagererne, mens fru Parks forblev siddende og argumenterede for, at hun ikke var i et sæde forbeholdt hvide. James Blake, chaufføren, mente, at han havde skønsmæssigt at flytte linjen, der adskiller sorte og hvide passagerer. Loven var faktisk noget mørk på det punkt, men da fru Parks trodsede sin ordre, ringede han til politiet. Officers Day og Mixon kom og arresterede hende straks.

I politiets varetægt blev fru Parks booket, fingeraftryk og fængslet kortvarigt. Politirapporten viser, at hun blev anklaget for “at nægte at adlyde buschaufførens ordrer.” For åbent at udfordre racelovene i hendes by forblev hun med stor fysisk risiko, mens hun blev holdt af politiet, og hendes familie var bange for hende. Da hun ringede hjem, talte hun til sin mor, hvis første spørgsmål var “Har de slået dig?”

Mrs. Parks var ikke den første person, der blev retsforfulgt for overtrædelse af lovene om adskillelse af bybusser i Montgomery. Hun var dog en kvinde af ubestridt karakter, som blev respekteret af alle dem, der kendte hende. På tidspunktet for hendes anholdelse var fru Parks aktiv i den lokale nationale sammenslutning til fremme af farvede mennesker (NAACP) og tjente som sekretær for E.D. Nixon, præsident for Montgomery-kapitlet. Hendes anholdelse blev et samlingspunkt, hvor det afroamerikanske samfund organiserede en busboykot i protest mod den diskrimination, de havde udholdt i årevis. Martin Luther King, den 26-årige minister for Dexter Avenue Baptist Church, kom frem som en leder under den velkoordinerede, fredelige boykot, der varede i 381 dage og fangede verdens opmærksomhed. Det var under boykotten. at pastor Martin Luther King, Jr., først opnåede national berømmelse, da offentligheden blev bekendt med hans magtfulde tale.

Efter at fru Parks blev dømt i henhold til bylov, indgav hendes advokat en klage. appel blev bundet i statens appeldomstol, et panel bestående af tre dommere i den amerikanske distriktsdomstol i regionen fastslog i en anden sag, at racemæssig adskillelse af offentlige busser var forfatningsstridig. Den sag, kaldet Browder mod Gayle, blev afgjort i juni 4, 1956. Kendelsen blev truffet af et panel med tre dommere, der omfattede Frank M. Johnson, Jr., og opretholdt af USA’s højesteret den 13. november 1956.

For en stille handling af trods, der genklang i hele verden, er Rosa Parks kendt og æret som “Moder af t han Civil Rights Movement. “

Dokumenterne her vist vedrørende fru Parks arrestation er kopier, der blev fremlagt som bevis i Browder mod Gayle-sagen. De er bevaret af National Archives i Atlanta i Morrow, Georgia, i Record Group 21, Records District Courts of the United States, US District Court for Middle District of Alabama, Northern (Montgomery) Division. Civil sag 1147, Browder et al v. Gayle et al.

Foreslået læsning

Bass, Jack. Taming the Storm? The Life and Times of Judge Frank M. Johnson, Jr. and the South “s Fight about Civil Rights. NY: Bantam Doubleday Dell Publishing Group, Inc., 1993.

Branch, Taylor Parting the Waters: America in the King Years, 1954-63. NY: Simon & Schuster, 1988.

Parks, Rosa. Kære Mrs. Parks: En dialog med nutidens ungdom.

Parks, Rosa og Jim Haskins (bidragyder). Rosa Parks: Min historie.

Stevenson, Janet. “Rosa Parks wouldn ‘t Budge.” American Heritage, bind XXIII, nr. 2, februar 1972.

Williams, Juan. Øjne på prisen: America’s Civil Rights Years, 1954-1965. New York: Viking Penguin Inc., 1987.

Dokumenterne

Politiets rapport, 1. december 1955 Side 1 Civil sag 1147 Browder et al v. Gayle, et. al; US District Court for Middle District of Alabama, Northern (Montgomery) Division Record Group 21: Records of the District Court of the United States National Archives and Records Administration-Southeast Region, East Point, GA.National Archives Identifier 596074
Politirapport, 1. december 1955 Side 2 Civil sag 1147 Browder et al v. Gayle, et. al; US District Court for Middle District of Alabama, Northern (Montgomery) Division Record Group 21: Records of the District Court of the United States National Archives and Records Administration-Southeast Region, East Point, GA.
Fingeraftrykkort af Rosa Parks Civil Case 1147 Browder, et al v. Gayle, et. al; US District Court for Middle District of Alabama, Northern (Montgomery) Division Record Group 21: Records of the District Court of the United States National Archives and Records Administration-Southeast Region, East Point, GA.
Illustration af bus, hvor Rosa Parks sad, 1. december 1955 Civil sag 1147 Browder et al v. Gayle, et. al; US District Court for Middle District of Alabama, Northern (Montgomery) Division Record Group 21: Records of the District Court of the United States National Archives and Records Administration-Southeast Region, East Point, GA. National Archives Identifier 596069

Leave a Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *