Endoskopisk ultralyd (EUS) er en signifikant forbedring i forhold til standard (transabdominal) ultralyd. Under standard transabdominal ultralyd placeres ultralydssonden eksternt på overfladen af maven, hvilket begrænser opløsningen af billederne. EUS er en forbedring af denne teknik, fordi ultralydssonden er placeret meget tættere på bugspytkirtlen. Ultralydssonden placeres tæt på bugspytkirtlen ved at fastgøre den til enden af et standard gastrointestinalt endoskop og passere endoskopet i munden, ned i spiserøret og ind i maven og tolvfingertarmen. Nærheden af ultralydssonden til bugspytkirtlen giver et meget klarere billede end en transabdominal ultralyd.
EUS gør det muligt for lægen, kaldet endoskopist, at identificere små (< 1 centimeter; < 1/2 tomme) abnormiteter i bugspytkirtlen. Der er små kræftformer i bugspytkirtlen, der kan påvises med EUS, som i øjeblikket ikke kan visualiseres med en CT-scanning. Teknologiske forbedringer muliggør en generation af endnu mere nøjagtige EUS-billeder af bugspytkirtlen, og sådanne forbedringer forventes at fortsætte.
Selvom EUS kan visualisere små masser, kan det ikke bruges til at stille en diagnose af kræft med sikkerhed. Af denne grund kombineres EUS ofte med en biopsi. En fordel ved EUS-proceduren er, at denne biopsi kan tages gennem EUS-endoskopet.
Den vigtigste variabel i succesen med en EUS-undersøgelse er endoskopistens erfaring. Teknikken er vanskelig, og den optimale anvendelse af denne teknik afhænger af endoskopistens store færdigheder.
