I dag fortsætter vi med vores mythbusting Fact- eller Fiction-serie med en fortælling omkring en unik funktion, der menes at være bundet til pengeautomater rundt om i verden.
“Hvis du bliver røvet, når du trækker kontanter fra en pengeautomat (eller er tvunget til mod din vilje), skal du ikke kæmpe Indtast simpelthen din PIN-kode i omvendt rækkefølge – ring f.eks. 4321 i stedet for 1234. Når du gør dette, vil pengeautomaten hemmeligt advare politiet og få maskinen til at virke defekt.
“Alle pengeautomater anvender denne funktion, men kun få mennesker kender til den. Lad alle vide !!!! OPSÆT DETTE TIP PÅ DIN TIDSLINJE OG DEL !!!! ”
Denne bylegende er over ti år gammel og gør konsekvent sine runder på Internettet. Overraskende nok bryder mange brugere af sociale medier sig så meget om dette emne, at de løbende deler denne gamle fortælling med deres venner og opfordrer dem til at LÆSE DET LIGE BORTE!
Som det går med alle bylegender, er der et sandkorn i denne myte. Idéen om ‘nødkode’ for pengeautomater var sket for en tid siden og er tydeligvis, hvor myten opstod.
I 1994 Joseph Zinger, en amerikansk advokat, indgav patent på en sådan metode. Zinger tilbød at give en omvendt PIN-kode som et nødopkald fra banken til politiet. Palindromiske sekvenser som 9119, som læses begge veje, skulle overhovedet ikke bruges som PIN-koder.
Det pågældende patent blev tildelt Zinger, men alligevel gik implementeringen ikke glat. Banker og regulatorer var ikke begejstrede for ideen. I 2000’erne forsøgte lovgivere i flere amerikanske stater at vedtage et lovforslag for at få bankerne til at implementere metoden. Dette var også omkring det tidspunkt, hvor de første kædebreve, der beskriver det omvendte PIN-kodetrick, begyndte at cirkulere online.
Diskussionen resulterede dog aldrig i reel handling, og pengeautomater så aldrig implementeringen af denne teknologi. Modstandere af Zinger’s idé præsenterede meget rimelige modargumenter.
For det første er systemet meget dyrt at implementere.
For det andet er det vanskeligt at vurdere systemets effektivitet i realtid. Selvom det måske sparer offerets penge på kortet, kan metoden ikke tage højde for kriminelens opførsel. For eksempel hvad hvis den rasende kriminelle gør ondt eller dræber offeret? Gør dette omkostningerne for høje til at betale? Når alt kommer til alt er politiet måske heller ikke i tide til at forhindre forbrydelsen, så hvad er meningen med det?
En omvendt PIN-kode sender nødsignalet til politi: fakta eller fiktion? #security #InternetMyth
Tweet
Den tredje uundgåelige implementering ville være falske alarmer, som konstant kunne distrahere politiet.
Den endelige den vedvarende fejl, som modstandere bragte op, var det menneskelige element. Hvor mange kunne korrekt vende deres PIN-kode i en ekstremt stressende situation som at have en pistol bliver rettet mod dem? Og sådanne modargumenter var mange.
Senere tilbød Zinger’s konkurrenter et alternativt system. Det forudsatte, at klienten skulle ringe op til PIN-koden og derefter trykke på et hemmeligt symbol for at bekræfte eller annullere transaktionen. Deres foreslåede teknologi blev heller ikke brugt.
I 2010 analyserede den amerikanske Federal Trade Commission situationen og kom til en konklusion, at alle ‘panik-knap’-teknologier kun ser godt ud på papir, men alligevel ikke har nogen praktisk værdi.
Det betyder, at alle ‘omvendte PIN’-tricks ikke er en levedygtig løsning. Banker anbefaler at undgå at bruge afsondrede pengeautomater og pas på mistænkelige tegn, der lurer i nærheden. Dette råd kommer også som værdifuldt med hensyn til skimmere.
Og sidst, enhver online anbefaling, der er ledsaget af sætninger i CAPS prydet af adskillige udråbstegn og indeholder opfordringen til at sprede informationen, er intet andet end kædebrev. Del det bare ikke.
Så er troen på, at den omvendte pinkode kalder politiet til ATM-fakta eller fiktion? Selvfølgelig fiktion.