Farvet tryk redigeret af Paul André Basset, prairial en IV (1796)
© Photothèque des Musées de la Ville de Paris – Ph. Ladet
Sammenkædet af François Fénelon i slutningen af det 17. århundrede blev forestillingerne om “frihed”, “lighed” og “broderskab” mere udbredt i løbet af Oplysningstiden.
På tidspunktet for den franske revolution var “Frihed, Ligestilling, Broderskab” et af de mange motto, der blev brugt. I en tale i december 1790 om organisationen af de nationale vagter fortalte Maximilien Robespierre, at ordene “Det franske folk” og “Frihed, lighed, broderskab” skulle skrives på uniformer og flag, men hans forslag blev afvist.
ra 1793 og fremover malede pariserne, der snart blev efterlignet af indbyggerne i andre byer, følgende ord på facaderne i deres huse: “Enhed, republikens udelelighed; frihed, lighed eller død”. Men de blev snart bedt om at slette sætningens sidste del, da den var for tæt forbundet med Terror of Reign.
Dette motto faldt i ubrugt under imperiet, som mange revolutionære symboler. Det dukkede op igen under revolutionen i 1848 præget af en religiøs dimension: præster fejrede “Christ-Fraternité” og velsignede de frihedstræer, der blev plantet på det tidspunkt. Da forfatningen fra 1848 blev udarbejdet, blev mottoet “Frihed, lighed, broderskab” defineret som et “princip” for republikken.
Kasseres under det andet imperium, dette motto etablerede sig endelig under den tredje republik. , selvom nogle stadig protesterede mod det, herunder republikkens partisaner: Solidaritet blev undertiden foretrukket frem for lighed, hvilket indebærer en nivellering af samfundet, og den kristne konnotation af broderskab blev ikke accepteret af alle.
Dette motto var igen indskrevet på frontonerne i offentlige bygninger i anledning af fejringen af 14. juli 1880. Den fremgår af forfatningerne fra 1946 og 1958 og er i dag en integreret del af vores nationale arv. Det findes på genstande, der bruges af offentligheden, såsom mønter og frimærker.