Amyotrof lateral sklerose (ALS) er også kendt som motorneuronsygdom, Lou Gehrigs sygdom og Charcots sygdom (i Europa). ALS er en sygdom i “motorneuroner”, cellerne, der initierer og styrer bevægelsen af muskler. Motorneuroner er karakteriseret som “øvre”, hvis de stammer fra hjernen, og “nedre”, hvis de stammer fra rygmarven. ALS påvirker både øvre og nedre motorneuroner, selvom hver person med ALS har varierende mængder af øvre og nedre motorneuronsygdom. Øvre motorneuronsygdom forårsager stivhed, som kaldes “spasticitet”. Lavere motorneuronsygdom forårsager svaghed, tab af muskler (“atrofi”) og muskeltrækninger (“fasciculations”). ALS kan begynde med abnormiteter i øvre eller nedre motorneuroner. “Bulbar” ALS, også kaldet Progressiv Bulbar Parese, påvirker fremtrædende de muskler, der er involveret i tale, synke og tungebevægelser.
Primær lateral sklerose (PLS) er en variant af ALS, der kun påvirker øvre motorneuroner. Mennesker med PLS har problemer med svær stivhed (“spasticitet”), som kan påvirke deres evne til at tale, sluge og gå.
Progressiv muskelatrofi (PMA) påvirker kun lavere motorneuroner og forårsager svaghed og tab af muskelmasse (“atrofi”).
PLS og PMA betragtes som varianter af ALS, og mennesker med disse lidelser kan udvikle sig til at udvikle ægte ALS.