Protektionisme er, når et land forsøger at beskytte sine egne industrier mod international konkurrence. Historisk har protektionisme været forbundet med lande, der forsøger at udvikle sig fra rige til fattige. Det mest almindelige argument for protektionisme er, at før et land kan konkurrere internationalt, har det brug for tid til at udvikle sine egne industrier. Dette kaldes undertiden argumentet for spædbarnsindustrien.
Når et land lukker sine grænser for handel, får det tid til at lære at fremstille ting for sig selv, som det ellers ville have importeret fra udlandet – en strategi kaldet ‘ import-erstatning ‘. Hvis alt går efter planen, vil den beskyttede industri til sidst blive rigtig god til, hvad den gør, og vil være i stand til at modstå udenlandsk konkurrence uden statslig hjælp.
Lande kunne beskytte deres industrier i en række måder. Kvoter er én – regeringen kan indføre kvoter, der begrænser, hvor mange udenlandske varer der kan importeres hvert år. Eller de kan give penge til virksomheder for at give dem støtte, mens de vokser og eksperimenterer med nye produktionsteknikker – de kaldes subsidier. De kan endda indføre et direkte forbud mod import af visse ting.
Men den mest almindelige måde at beskytte indenlandske producenter på er at lægge store skatter, kaldet told, på importerede varer. Dette gør udenlandske varer dyrere og tilskynder folk til at købe indenlandske, hvilket giver lokale virksomheder flere kunder og mere chance for at vokse.
Dette er selvfølgelig ikke den største nyhed for kunder, der ender med at betale mere for hvad der sandsynligvis vil være et indenlandsk produkt af lavere kvalitet. Plus, hvis regeringer holder beskyttelsen på plads for længe, kan producenter muligvis miste incitamentet til at forbedre deres produkter, idet de ved, at de alligevel er den eneste mulighed. Det er også et problem, hvis der er visse vigtige varer, som et land virkelig ikke kan producere, fordi det ikke har ressourcerne: at oprette en told vil ende med at koste virksomhederne ekstra for noget, de ikke kan undvære.
Økonomer kæmper for, om protektionisme er en smart måde at udvikle sig på. Nogle peger på sager som Sydkorea, Japan, USA og hævder, at begrænsning af handel tidligt var en vigtig del af deres udvikling. Andre peger på mindre vellykkede forsøg på importersubstitution i Latinamerika og Afrika.
Protektionisme kan også bruges af udviklede økonomier til at forsøge at beskytte virksomheder og arbejdstagere mod udenlandsk konkurrence. Det handler meget om frihandelsdebatten om.