Der findes en ordentlig etikette for, hvordan vi adresserer vores Kirkens ledere. Som høflighed bør alle katolikker være fortrolige med disse adresser. Selvom vi måske lever i en stadig mere uformel verden, hjælper sådanne gode formaliteter os med at respektere den rette autoritet.
Næste i hierarkiet kommer kardinalen. En person ville hilse på en kardinal, for eksempel kardinal Keeler fra Baltimore, ved at sige “Your Eminence” eller “Your Lordship” (som er meget britisk). Når man henvender sig til et brev til kardinal Keeler, ville man skrive “Hans højhed, William kardinal Keeler, ærkebiskop af Baltimore” med hilsen “Din fremherskelse”, “Mest fremtrædende kardinal” eller “Min Lord kardinal.”
På det seneste vil nogle mennesker vende ordrækkefølgen og sige “Kardinal William Keeler” i stedet for “William Kardinal Keeler.” Den formelle ordrekkefølge stammer fra det tidspunkt, hvor efternavne ikke var almindelige, men enkeltpersoner var kendt af erhverv eller endda steder. For eksempel blev “John, Smith” (eller smed) til sidst “John Smith.” Den samme udvikling skete med kardinaler: Hvad der ville have været “William, kardinalen”, ville nu være med brugen af familienavne, “William kardinal Keeler.”
En anden interessant afledning for os vedrører en patriark. Patriarker er kardinaler, men har æresrang for en kardinal. F.eks. Er patriarken i Jerusalem ærkebiskop Michael Sabbah. En person hilste på ham og sagde: “Din saligdom.” Når man adresserede et brev til ham, ville man skrive “Hans saligpris, Michael Sabbah, patriarken i Jerusalem” med hilsen “din saligdom.”
Både en ærkebiskop og en biskop ville blive mødt som “din excellens” eller “din nåde” (igen meget britisk). For eksempel vil man hilse biskop Loverde som “Deres excellens.” Ved at skrive til ham (for eksempel om hvor meget du nyder denne kolonne – kun sjov), vil du henvende dig til brevet, “Den mest ærverdige Paul S. Loverde, biskop af Arlington,” med hilsen “Deres excellens.”
Selv om nogle mennesker i dag uformelt ville henvende sig til biskop Loverde og for eksempel sige “Biskop, hvordan har du det?” man skulle ordentligt sige, “Biskop Loverde, hvordan har du det?” eller “Højtstående, hvordan har du det?” Ligesom en person aldrig ville nærme sig pave Johannes Paul II og blot sige: “Pave, hvordan har du det?” embedsbetegnelsen, i dette tilfælde “biskop”, bør ikke bruges i en adresse uden hverken den bestemte artikel eller et eget navn.
Forud for reformerne af Det andet Vatikankoncil havde nogle Monsignori sondringen mellem “Højre pastor Monsignor” eller “Very Reverend Monsignor.” Sådanne sondringer skelnes ikke længere mellem Monsignori undtagen for visse medlemmer af den pavelige husstand og dem, der tjener på særlige kontorer i Vatikanets Curia.
Endelig kommer vi til præsten. Han ville blive mødt ganske enkelt som “Fader”, hvilket afspejler hans åndelige faderskab til dem, der er betroet hans omsorg i kraft af sakramentet for de hellige ordener. Et brev til ham ville blive adresseret, “pastor William P. Saunders,” for eksempel med hilsen “Dear Father Saunders” eller “Pastor and Dear Father Saunders.” Nogle “fædre” adresseres også formelt “Meget ærværdig”, når de har en særlig pligt; for eksempel ville fader Frank Ready, dekanen for dekanat II, blive adresseret, “Den meget pastor Frank Ready.”
Selvom denne gennemgang ikke er udtømmende for alle Kirkens kontorer, er de største blevet overvejet. Yderligere oplysninger findes i den officielle oversigt over bispedømmet Arlington og The Church Synlig af James Charles Noonan, Jr.