Informationsbehandling

Information Processing

Af Saul McLeod, offentliggjort 2008

Kernen i kognitiv psykologi er ideen om informationsbehandling.

Kognitiv psykologi ser individet som en processor af information, på samme måde som en computer tager information og følger et program for at producere et output.

Grundlæggende antagelser

Grundlæggende antagelser

Informationsbehandlingsmetoden er baseret på en række antagelser, herunder:

(1) oplysninger, der stilles til rådighed af miljøet, behandles af en række behandlingssystemer (f.eks. opmærksomhed, opfattelse, kortvarig hukommelse);

(2) disse behandlingssystemer transformerer eller ændrer informationen på systematiske måder;

(3) formålet med forskning er at specificere de processer og strukturer, der ligger til grund for kognitiv ydeevne;

(4) databehandling hos mennesker ligner den på computere.

Computer – Mind Analogy

Computer – Mind Analogy

Udviklingen af computeren i 1950’erne og 1960’erne havde en vigtig indflydelse på psykologien og var til dels ansvarlig for den kognitive tilgang bliver den dominerende tilgang i moderne psykologi (overtager fra Behaviorism).

C Omputer gav kognitive psykologer en metafor eller analogi, som de kunne sammenligne menneskelig mental behandling med. Brug af computeren som et redskab til at tænke, hvordan det menneskelige sind håndterer information, kaldes computeranalogien.

En computer koder (dvs. ændrer) information, lagrer information, bruger information og producerer et output (henter info). Idéen med informationsbehandling blev vedtaget af kognitive psykologer som en model for, hvordan menneskelig tænkning fungerer.

For eksempel modtager øjet visuel information og koder information til elektrisk neural aktivitet, der føres tilbage til hjernen, hvor den er “lagret” og “kodet”. Denne information kan bruges af andre dele af hjernen i forbindelse med mentale aktiviteter som hukommelse, opfattelse og opmærksomhed. Outputtet (dvs. adfærd) kan f.eks. Være at læse, hvad du kan se på en udskrevet side.

Derfor karakteriserer informationsbehandlingsmetoden tænkning som det miljø, der leverer input af data, som derefter transformeres af vores sanser. Oplysningerne kan lagres, hentes og transformeres ved hjælp af “mentale programmer”, hvor resultaterne er adfærdsmæssige reaktioner.

Kognitiv psykologi har påvirket og integreret med mange andre tilgange og områder for at producere, for eksempel, social læringsteori, kognitiv neuropsykologi og kunstig intelligens (AI).

Information Processing and Selective Attention

Information Processing and Selective Attention

When vi deltager selektivt i en aktivitet, vi har en tendens til at ignorere anden stimulering, skønt vores opmærksomhed kan blive distraheret af noget andet, som f.eks. telefon, der ringer eller nogen, der bruger vores navn. til en ting snarere end en anden (selektiv opmærksomhed); hvorfor vi nogle gange skifter opmærksomhed mod noget, der tidligere var uden opsyn (f.eks. Cocktail Party Syndrome), og hvor mange ting vi kan passe på på samme tid (opmærksomhedskapacitet).

En måde at opleve på At ptualisere opmærksomhed er at tænke på mennesker som informationsbehandlere, der kun kan behandle en begrænset mængde information ad gangen uden at blive overbelastede.

Broadbent og andre i 1950’erne vedtog en hjernemodel som et informationsbehandlingssystem med begrænset kapacitet, hvorigennem eksternt input transmitteres.

Informationsbehandlingsmodeller består af en række faser eller felter, der repræsenterer stadier af forarbejdning. Pile indikerer informationsstrømmen fra et trin til det næste.

• Inputprocesser vedrører analysen af stimuli.
• Lagringsprocesser dækker alt, hvad der sker med stimuli internt. i hjernen og kan omfatte kodning og manipulation af stimuli.
• Outputprocesser er ansvarlige for at forberede et passende svar på en stimulus.

Kritisk evaluering

Kritisk evaluering

Et antal modeller af opmærksomhed inden for informationsbehandlingsrammen er blevet foreslået, herunder:

Broadbent’s filtermodel (1958), Treismans dæmpningsmodel (1964) og Deutsch og Deutschs model for sen udvælgelse (1963).

Der er dog en række evaluerende punkter at huske på, når man studerer disse modeller, og fremgangsmåden til informationsbehandling generelt. Disse inkluderer:

1.Informationsbehandlingsmodellerne antager seriel behandling af stimulusindgange.

• Seriel behandling betyder effektivt, at en proces skal afsluttes, inden den næste starter.
• Parallel behandling antager nogle eller alle processer involveret i en eller flere kognitive opgaver forekommer på samme tid.

Der er beviser fra eksperimenter med dobbelt opgave, at parallel behandling er mulig. Det er vanskeligt at bestemme, om en bestemt opgave behandles serielt eller parallelt, da det sandsynligvis afhænger (a) af de processer, der kræves for at løse en opgave, og (b) mængden af praksis for en opgave.

Parallel behandling er sandsynligvis hyppigere, når nogen er dygtige; for eksempel tænker en dygtig skrivemaskine flere bogstaver fremad, en novice fokuserer kun på 1 bogstav ad gangen.

2. Analogien mellem menneskelig kognition og computerfunktion, der er vedtaget ved fremgangsmåden til informationsbehandling, er begrænset.

Computere kan betragtes som informationsbehandlingssystemer, for så vidt de:

(i) kombinerer information præsenteret med lagret information for at give løsninger på en række problemer, og

(ii) de fleste computere har en central processor med begrænset kapacitet, og det antages normalt, at kapacitetsbegrænsninger påvirker det menneskelige opmærksomhedssystem .

MEN –

(i) den menneskelige hjerne har kapacitet til omfattende parallel behandling og computere er ofte afhængige af seriel behandling ;

(ii) mennesker påvirkes i deres kognitioner af en række modstridende følelsesmæssige og motiverende faktorer.

3. Beviset for de teorier / opmærksomhedsmodeller, der kommer under informationsbehandlingsmetoden, er i vid udstrækning baseret på eksperimenter under kontrollerede, videnskabelige forhold.

De fleste laboratorieundersøgelser er kunstige og kunne siges at mangle økologisk validitet.

I hverdagen er kognitive processer ofte knyttet til et mål (f.eks. skal du være opmærksom i klassen, fordi du vil bestå eksamen), mens eksperimenterne i laboratoriet udføres isoleret fra andre kognitive og motiverende faktorer .

Selvom disse laboratorieeksperimenter er lette at fortolke, kan data muligvis ikke anvendes i den virkelige verden uden for laboratoriet. Nyere økologisk gyldige tilgange til kognition er blevet foreslået (f.eks. Perceptual Cycle, Neisser, 1976).

Opmærksomhed er i vid udstrækning blevet undersøgt isoleret fra andre kognitive processer, skønt det klart fungerer som et indbyrdes afhængigt system med relaterede kognitive processer for opfattelse og hukommelse.

Jo mere succesfulde vi bliver ved at undersøge en del af det kognitive system isoleret, jo mindre fortæller vores data sandsynligvis os om kognition i hverdagen.

4. Selv om det er aftalt, at stimulusdrevet (bottom-up) information i kognition er vigtig, er det individet, der bringer til opgaven med hensyn til forventninger / tidligere erfaringer, også vigtig.

Disse påvirkninger er kendt som “top -down “eller” konceptuelt drevne “processer. Læs for eksempel trekanten nedenfor:

Forventning (top-down-behandling) overstyrer ofte information, der faktisk er tilgængelig i stimulus (nedenfra og op), som vi angiveligt tager os af. Hvordan læste du teksten i trekanten ovenfor?

APA-stilhenvisninger

Broadbent, D. (1958). Opfattelse og kommunikation. London: Pergamon Press.

Deutsch, J. A., & Deutsch, D. (1963). Opmærksomhed: Nogle teoretiske overvejelser. Psychological Review, 70, 80-90

Neisser, U. (1967). Kognitiv psykologi. New York: Appleton-Century-Crofts.

Treisman, A. (1964). Selektiv opmærksomhed hos mennesker. British Medical Bulletin, 20, 12-16.

rapporter denne annonce