JewishEncyclopedia.com (Dansk)

—Bibelske data:

I Det Gamle Testamente har dette ord to betydninger; i en gruppe passager betyder det et tøj; i en anden, sandsynligvis et billede. I den førstnævnte omtales efoden i præstedømmene som en del af ypperstepræstens officielle påklædning og skulle være lavet af tråde “af blå og lilla, af skarlagenrød og fint tvindet linned” og broderet i guldtråd “med listigt arbejde” (Eks. xxviii. 4 ff., xxix. 5, xxxix. 2 ff .; Lev. viii. 7). Beskrivelsen af beklædningsgenstanden i disse passager er ikke detaljeret nok til at give et klart billede af dens form, og heller ikke beskrivelsen af Josephus gør det (“BJ” v. 5, § 7; “Ant.” Iii. 7, § 5 ). Alt, hvad der kan hentes fra teksten, er følgende: Efoden blev holdt sammen af en bælte () af lignende håndværk syet på den (Eks. Xxviii. 8); den havde to skulderstykker, som, som navnet antyder, krydsede skuldrene og tilsyneladende blev fastgjort eller syet til efoden foran (Ex. xxviii. 7, 27). Ved påklædning blev skulderstykkerne sammenføjet i ryggen til efodens to ender. Intet siges om beklædningsgenstandens længde. På det punkt, hvor skulderstykkerne blev samlet foran “over bæltet”, blev der syet to gyldne ringe, hvortil brystpladen var fastgjort (se Brystplade).

Som beklædningsgenstand.

I andre passager fra de historiske bøger, der går tilbage til en tidlig periode, betyder “efod” sandsynligvis et tøj, der er afsat til præsten. I I Sam. xxii. 18 de femogfirs præster i Nob betegnes som mænd, der “havde en linned efod” (“efod bad”). I denne passage udelader Septuaginta ordet “dårlig”, og hvis denne udeladelse er korrekt, kan passagen forklares som henvisende til præsterne at bære efoden. Ordet “dårlig” er også udeladt i Septuagint I Sam. ii. 18, hvor det siges, at Samuel var bundet med en linned Efod og ligeledes af II Sam. vi. 14, som fortæller, hvordan David, kun bundet med en linned Efod, dansede for Herren. Her må der bestemt være henvist til en beklædningsart, der kun bæres af præsten ved ceremonielle lejligheder; men selv denne passage giver læseren ingen anelse om, hvordan det ser ud.

Som et billede.

Ordet “efod” har en helt anden betydning i den anden gruppe af passager, som alle hører til det historiske bøger. Det er sikkert, at ordet ikke her kan betyde et tøj. Dette er tydeligt i dommere viii. 26-27, hvor det er optegnet, at Gideon tog Midianiternes gyldne øreringe, der vejede 1.700 sek guld, og lavede en “efod deraf og satte den i sin by, selv i Ofra,” hvor den blev tilbedt af hele Israel . I dommere xvii. 5 Mika lavede en efod og terafim til sin helligdom. Jeg Sam. xxi. 9 fortæller, at en efod stod i helligdommen i Nob, og at Goliat’s sværd blev holdt bag det. I disse passager er det tydeligt, at der menes noget andet end en kappe eller klædedragt. Selv hvor udtrykket “at bære” Efoden forekommer, det fremgår tydeligt af det hebraiske “nasa” “, at der henvises til noget, der bæres i hånden eller på skulderen (komp. I Sam. xxiii. 6).

Den mest naturlige slutning fra alle disse passager er, at “efod” her betegner et billede, der blev oprettet i helligdommen, især da ordet er citeret med Teraphim, som utvivlsomt henviser til et billede (komp. Hosea iii. 4). Denne antagelse får stærk bekræftelse fra det faktum, at i dommere xvii. 3 ff., Der er sammensat fra to kilder, bruges ordene “pesel” og “massekah” (udskåret billede og smeltet billede) ombytteligt med “efod” og “terafim.”

Forbindelse mellem Efod og Oracle.

Efoden nævnes ofte i tæt forbindelse med det hellige orakel. Da Saul eller David ønskede at stille spørgsmålstegn ved Yhwh gennem oraklet, befalede de præsten: “Bring efoden hit” (I Sam. Xiv. 18, xxiii. 9, xxx. 7). Denne forbindelse mellem efoden og oraklet kan også ses meget tydeligt i kombinationen af Urim og Thummim med efoden i ypperstepræstens officielle klæder. Det er præsterets privilegium at bære og stille spørgsmålstegn ved denne efod med oraklet. Sætningen “Ahiah bar på det tidspunkt efoden foran Israel” betyder faktisk, at Ahiah dengang var høvding blandt præsterne i Silo (I Sam. Xiv. 3, xiv. 18; sammenlign xxiii. 6). På oraklet sammenlign Urim og Thummim.

Denne sidestilling af “efod” og “orakel” har ført til den antagelse, at “efod” oprindeligt betød en slags beholder for de hellige lod i de sidstnævnte passager. svarende til orakellommen i ypperstepræstens kappe (komp. Cheyne og Black, “Encyc. Bibl.” og Foote i Johns Hopkins University Circulars).Denne antagelse ville harmonisere alle de tidlige passager i de historiske bøger, for hvis ordet “dårligt” udelades, kan de ovennævnte passager (I Sam. Ii. 18, xxii. 18) også anses for at betyde, at præsterne ” bundet “denne lomme om dem. Men denne fortolkning er umulig i II Sam. vi. 14 og er ikke særlig velegnet i historierne om efoderne til Gideon og Micah. Det kan dog vedtages, hvor “efod” er nævnt i forbindelse med oraklet, for billedet kaldet “terafim” er forbundet med oraklet på samme måde (komp. Ezek. Xxi. 26; Zech. X. 2) . “Efod” ville så henvise til et bærbart billede, inden hvilket lodene blev kastet.

Det kan ikke bestemt fastslås, hvilken sammenhæng, hvis nogen, der var mellem de to betydninger, “billede” og “præstedømme kappe. ” Hvis betegnelsen for “billede” er forbundet med den oprindelige betydning af “efod” som en beklædning eller en kjole, kan det udledes, at disse billeder var lavet af træ, ler eller noget ringere metal og dækket med en “kappe” af guld eller sølv (komp. Isa. xxx. 22). Smend bestræber sig på at bevise en indre forbindelse mellem de to betydninger ved at antage (“Religionsgesch.” S. 41), at selve billedet oprindeligt var klædt med en “efod dårlig”: vidne til den gamle skik hos araberne om at hænge tøj og sværd på afguder (Wellhausen, “Skizzen,” iii. 99).

EGHI Be.- I rabbinsk litteratur:

Selv om ypperstepræsten i det herodiske tempel bar en efod (31id. 31a), har tannaitisk tradition ikke meget at sig om dens karakter. Materialet, som efoden var fremstillet af, var en struktur bestående af otteogtyve tråde, hvor en tråd af bladguld blev spundet med seks tråde af hver af de fire teksturer, der er nævnt i Ex. xxviii. 6 (Yoma 71b). Rashi, der følger tæt på Bibelen, beskriver efodens form som følger:

(Rashi til Ex. L.c.; Tilsvarende også Maimonides, “Yad”, Kele ha-Miḳdash, ix. 9-10).

“Efoden blev lavet som en bælte, som kvinder bærer under ridning, og blev fastgjort i ryggen mod hjertet, under armene. I bredden var den noget bredere end ryggen, og i længden nåede den til hæle en bælte, der var lang nok til at blive brugt som bælte, blev fastgjort i længderetningen over. Skulderbåndene, som var fastgjort til denne bælte, var lavet af det samme materiale som efoden og faldt foran lidt under skuldrene. “Shoham” -stenene blev derefter fastgjort til skulderbåndene, og gyldne tråde forbandt kanterne af shoham-stenene med brystpladen () ved hjælp af ringene på sidstnævnte ”

Selv i den tannaitiske tradition var der en uenighed om rækkefølgen, i hvilken navnene på de tolv stammer blev anbragt på “shoham” -stenene (Soṭah 36a). Ifølge Rashis forklaring af passagen adskiller Tannaim sig ved, at de navne, der fulgte i den ene mening, fulgte i patriarkernes tidsalder, med undtagelse af Juda, der ledede listen; mens den ifølge den anden mening , navnene på Leahs sønner var på stenene på højre skulderbånd, og på venstre side kom navnet Benjamin først, efterfulgt af de af de fire sønner til medhustruerne med Josephs navn i slutningen. Maimonides baserer dog sandsynligvis sine grunde på en mistet baraita, siger (lc) at der var 25 bogstaver på hver side, og at sekvensen var som følger:

Venstre.	Højre.

Ifølge denne udtalelse skal hvis listen var rea d fra højre til venstre blev navnene arrangeret i rækkefølgen af patriarkernes tidsalder, dog med undtagelse af, at Naphtalis navn, i stedet for at følge Dan’s, gik forud for det. At Josephs navn blev stavet i den usædvanlige form, Yehosef hævdes i Talmud (lc 36b). I overensstemmelse med den opfattelse, at ypperstepræstens beklædningsgenstande havde befrielse for synd (sammenlign ypperstepræst i rabbinsk litteratur), det hævdes, at efoden blev brugt til soning for afgudsynder, “efod”, der også betyder “afgudet” (Zeb. 87b). Ypperstepræstens efod skal skelnes fra linned efoden, der er nævnt i Skriften som et almindeligt tøj. af præster og af profeters disciple (Maimonides, lcx 13; Ibn Ezra på Ex. lc; men sammenlign Yer. Sanh. x. 29a). Sammenlign højpræstens brystplade; ædelstene; Urim og Tummim.

SSLG