I dette Key Opinion Leader-interview, co-Medical Editor of Reviews in Obstetrics & Gynækologi James A. Greenberg taler med ernæringsekspert Stacey J. Bell om prænatale vitaminer.
Dr. Greenberg: Er alle prænatale vitaminer ens?
Ms. Klokke: De fleste prænatale vitaminer er ens, idet de indeholder mindst 100% af det daglige behov for hvert essentielt vitamin og mineral. Der er imidlertid forskelle mellem prænatale vitaminer i form af folinsyre i mængderne af hvert næringsstof, specifikke næringsstoffer (f.eks. Nogle indeholder do-cosahexaensyre, en omega-3 fedtsyre, der er nødvendig for føtal hjerne- og øjenudvikling), og hvordan de sælges (dvs. på recept eller i håndkøb). Receptpligtige prænatale multivitaminer kan indeholde større mængder jern med eller uden afføringsblødgøringsmiddel. Et anbefalet prænatalt vitamin bør indeholde mindst 100% af kravet til tre vigtige næringsstoffer: folsyre, vitamin B12 og jern. Kravet til hvert næringsstof øges under graviditeten, og det er næsten umuligt at imødekomme disse behov gennem diæt alene.
Af disse er folinsyre særlig vigtig. Mangler ved folinsyre i kosten kan føre til abnormiteter hos moderen (anæmi, perifer neuropati) og fosteret (medfødte abnormiteter). Kosttilskud med folinsyre omkring befrugtningstidspunktet har været kendt for at reducere risikoen for neurale rørdefekter (NTD’er). Folsyre menes også at reducere risikoen for for tidlig fødsel og medfødt hjertesygdom. En vigtig forskel blandt prænatale vitaminer er kilden til folsyre. Det kan inkluderes som folinsyre eller som den biotilgængelige form, l-methylfolat. At have mulighed for at ordinere den biotilgængelige form af dette vigtige næringsstof kan være fordelagtigt for nogle gravide kvinder, der er i fare for disse førnævnte tilstande. Uanset folinsyrekilden er det vigtigt for gravide at bruge prænatale vitaminer under graviditeten, og det er at foretrække under graviditet.
Dr. Greenberg: Er l-methlyfolat en bedre mulighed end folinsyre til prænatal pleje?
Ms. Bell: Det kan være. At tage den biotilgængelige form af ethvert næringsstof garanterer, at der gives tilstrækkelige mængder. Ca. 40% til 60% af befolkningen har genetiske polymorfier, der forringer omdannelsen af supplerende folsyre til dens aktive form, l-methylfolat.
In vivo omdanner kroppen folinsyre i kosten til l-methylfolat gennem en række enzymatiske processer. Den sidste fase udføres med enzymet methyltetrahydrofolatreduktase (MTHFR). Dem med visse polymorfier har utilstrækkelig MTHFR-aktivitet. Baseret på den høje forekomst af disse genetiske polymorfier og vigtigheden af at sikre, at gravide får tilstrækkelig folinsyre, kan tilskud med l-methlyfolat være den bedste mulighed for at undgå folatmangel i blodet. På nuværende tidspunkt er det ikke praktisk at teste enhver kvinde for at se, om de har de relevante polymorfier. Mit råd er at ordinere prænatale vitaminer indeholdende l-methlyfolat i stedet for folsyre til kvinder med en familiehistorie af NTD’er eller for tidlige fødsler. Andre kvinder kan bruge prænatale vitaminer, der indeholder folinsyre. Der er dog foreløbige beviser for, at l-methylfolat kan være nyttigt for at forhindre udsættelse for anæmi.
Dr. Greenberg: Er l-methlyfolat blevet testet og vist sig at være biotilgængelig?
Ms. Bell: Det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved sikkerheden og effekten af l-methylfolat, for indtil for nylig var kun folsyre tilgængelig for prænatale vitaminer. Bekymringen er, om den eksogene form af l-methylfolat virkelig er inkorporeret og brugt af kroppen. I så fald skal l-methylfolat være i stand til at fungere som en methyldonor til samling af DNA og ribonukleinsyre (RNA) og til at regulere homocysteinmetabolisme. Øget plasma-homocystein er en risikofaktor for vaskulær sygdom såvel som for ugunstige graviditetsresultater. I en undersøgelse foretaget af Lamers og kolleger blev 1 raske kvinder tilfældigt tildelt til at forbruge 400 µg folinsyre, 416 µg Lmethylfolat (den bioækvivalente dosis folinsyre) og 208 µg l-methylfolat (halv dosis). Hver gruppe oplevede stigninger i plasmafolat og fald i homocystein-koncentrationer. Den laveste dosis l-methylfolat havde en signifikant mindre stigning i plasmafolat sammenlignet med de to andre grupper. Disse fund tyder på, at l-methylfolat er bioaktivt og opfører sig forudsigeligt ved at øge plasmaniveauerne af folat og nedsætte homocystein.
Dr. Greenberg: Er et prænatal vitamin indeholdende l-methylfolat blevet sammenlignet med et med folinsyre under graviditet?
Ms. Bell: Ja. Bentley og kolleger2 gennemførte en retrospektiv sammenligningsundersøgelse af forskellige former for folinsyre hos gravide kvinder. Kvinderne brugte enten et prænatal supplement indeholdende l-methylfolat eller et med folinsyre.Kvinder blev fulgt under graviditeten indtil termin. I modsætning til kvinder, der brugte et prænatalt produkt, der indeholdt folinsyre, havde de, der havde l-methylfolat i deres prænataltilskud, signifikant højere hæmoglobinniveauer i slutningen af anden trimester (P < .011) og ved levering (P < .001). Baseret på denne undersøgelse så det ud til, at kvinder havde fordel af l-methylfolat i deres prænatale vitamin med hensyn til at have en lavere forekomst af anæmi.