Alle organismer har tilpasninger, der hjælper dem med at overleve og trives. Nogle tilpasninger er strukturelle. Strukturelle tilpasninger er fysiske træk ved en organisme som regningen på en fugl eller pelsen på en bjørn. Andre tilpasninger er adfærdsmæssige. Adfærdsmæssige tilpasninger er de ting, organismer gør for at overleve. For eksempel er fugleopkald og vandring adfærdsmæssige tilpasninger.
Tilpasninger er resultatet af evolution. Evolution er en ændring i en art over lange perioder.
Tilpasninger forekommer normalt, fordi et gen muterer eller ændres ved et uheld! Nogle mutationer kan hjælpe et dyr eller en plante med at overleve bedre end andre i arten uden mutationen.
Forestil dig f.eks. en fugleart. En dag fødes en fugl med et næb, der er længere end næb hos andre fugle i arten. Jo længere næb hjælper fuglen med at fange mere mad. Fordi fuglen kan fange mere mad, er den sundere end de andre fugle, lever længere og yngler mere. Fuglen sender genet til en længere næb på dets afkom. De lever også længere og har flere afkom, og genet bliver fortsat arvet generation efter generation.
Til sidst kan den længere næb findes i alle arter. Dette sker ikke natten over. Det tager tusinder af år for en mutation findes i en hel art.
Over tid overlever og opdrætter dyr, der er bedre tilpasset deres miljø. Dyr, der ikke har det godt tilpasset et miljø overlever muligvis ikke.
De egenskaber, der hjælper en art med at overleve i et miljø, overføres til fremtidige generationer. De egenskaber, der ikke hjælper arten med at overleve, forsvinder langsomt.