Synke er den mekanisme, hvormed mad transporteres fra munden til maven. En del af mekanismen er under aktiv kontrol, mens resten er under autonom kontrol.
Denne artikel skal behandle slugningsprocessen og nogle kliniske tilstande, der kan skyldes, at processen går galt.
Slukningsfaser
Frivillig fase
Mastik fører til, at der produceres en bolus af mad, i dette trin hæves tungenes bagside, og den bløde gane trækkes anteriort mod den. Dette holder maden i mundhulen og gør det muligt for luftvejene at forblive åbne. Varigheden af dette trin varierer.
Efter dette hæmmes inspiration, og madens bolus flyttes til svælget af tungen. Dette fører til stimulering af synkerefleksen.
Faryngeal fase
Når bolusen er flyttet til svælget, aktiveres trykreceptorer i ganen og den forreste svælget. Dette signalerer slugecentret i hjernestammen, som:
- Hæmmer åndedræt
- Løfter strubehovedet
- Lukker glottis
- Åbner den øvre øsofagus lukkemuskel
Den bløde gane er hævet for at lukke nasopharynx for at tillade passage af mad. Derudover er de sande stemmebånd tæt på at forhindre aspiration.
Herefter flyttes bolus mod spiserøret via peristaltik i svælgstrengende muskler. Tyngdekraften yder meget lidt bidrag til denne proces, og de vigtigste faktorer, der påvirker hastigheden af dette, er viskositeten og volumenet af bolus.
Spiserørfase
Den øverste tredjedel af spiserøret er frivillig skeletmuskulatur og de nederste to tredjedele er ufrivillig glat muskulatur. Yderligere oplysninger om spiserørens anatomi kan findes her.
I begyndelsen af denne fase sænker strubehovedet tilbage og vender tilbage til sin normale position. Cricopharyngeus muskel trækker sig derefter sammen for at forhindre tilbagesvaling, og åndedræt begynder igen.
Bolus bevæges ned ad spiserøret via peristaltik, som koordineres af ydre nerver. Hvert område af muskler slapper systematisk af for at tillade mad igennem og trækker sig sammen bagefter for at drive det yderligere. Bolusen drives frem med en hastighed på ca. 3-5 cm pr. Sekund, så transporttiden til maven tager cirka 9 sekunder.
Fig 1 – Diagram, der viser processen med at synke. Klinisk relevans – Dysfagi
Dysfagi er betegnelsen for synkebesvær. Det kan påvirke indtagelse af både faste og flydende stoffer afhængigt af årsagen. Derudover kan det skyldes motilitetsproblemer (en peristaltisk fejl) eller obstruktion af røret.
Almindelige årsager inkluderer:
- Slagtilfælde
- Alzheimers sygdom
- Tumorer
- Xerostomia
- Esophageal strictures
- Hiatus hernia
Tilstedeværelsen af dysfagi identificeres typisk via en barium-slugeundersøgelse, og derefter kan yderligere tests såsom CT-scanninger bruges til at identificere årsager.
Behandlingen afhænger af årsagen og sværhedsgraden af patientens vanskeligheder De kan omfatte synkebehandling, diætændringer, kirurgi eller i ekstreme tilfælde nasogastriske rør. Komplikationer af dysfagi kan omfatte aspiration, dehydrering og vægttab.
Fig. 2 – En normal bariumsluge.