Pentagon Papers var navnet på en tophemmelig forsvarsministeriums undersøgelse af amerikansk politisk og militær involvering i Vietnam fra 1945 til 1967. Da Vietnamkrigen trak videre, med mere end 500.000 amerikanske tropper i Vietnam i 1968 kom militæranalytiker Daniel Ellsberg – som havde arbejdet med undersøgelsen – til at modsætte sig krigen og besluttede, at oplysningerne i Pentagon Papers skulle være tilgængelige for den amerikanske offentlighed. Han fotokopierede rapporten og gav i marts 1971 kopien til The New York Times, som derefter offentliggjorde en række skarpe artikler baseret på rapportens mest forbandede hemmeligheder.
Daniel Ellsberg
I 1967 forberedte et team af analytikere, der arbejdede for forsvarsministeriet, på anmodning af den amerikanske forsvarsminister Robert McNamara en meget klassificeret undersøgelse af den amerikanske politiske og militært engagement i Vietnam fra slutningen af 2. verdenskrig og frem til i dag.
Undersøgelsens officielle titel var “rapporten fra kontoret for forsvarsministeriet Vietnam Task Force”, skønt det senere skulle ske blive berømt som Pentagon Papers. Under forberedelsen af undersøgelsen – som blev mærket “Top Secret” – trak analytikerne på klassificeret materiale fra arkiverne fra Forsvarsministeriet, State Department og Central Intelligence Agency (CIA). Færdiggjort i 1969 og bundet til 47 bind, den indeholdt 3.000 sider med fortælling sammen med 4.000 sider med støttedokumenter.
Daniel Ellsberg, der havde tjent som US Marine Corps officer fra 1954 til 1957 og arbejdet som en strategisk analytiker hos RAND Corporation og forsvarsministeriet, havde været en tidlig tilhænger af USA’s engagement i Indokina og havde arbejdet med forberedelsen af 1967-undersøgelsen.
I 1969 var Ellsberg imidlertid kommet til at tro at krigen i Vietnam var uovervindelig. Han mente også, at oplysningerne i Pentagon Papers om amerikansk beslutningstagning vedrørende Vietnam burde være mere tilgængelig for den amerikanske offentlighed. Efter hemmelig fotokopiering af store dele af rapporten henvendte Ellsberg sig til flere medlemmer af kongressen, hvoraf ingen tog handling.
Nogle af de mest fordømmende oplysninger i Pentagon Papers viser, at administrationen af John F. Kennedy aktivt havde haft hjalp med at vælte og myrde den sydvietnamesiske præsident Ngo Dinh Diem i 1963. Rapporten var også i modstrid med de officielle udtalelser fra den amerikanske regering om den intensive bombning af Nordvietnam, som rapporten sagde, at de ikke havde nogen reel indflydelse på fjendens vilje til at kæmpe.
I 1971, da han arbejdede som senior forskningsassistent ved Massachusetts Institute of Technology’s Center for International Studies, gav Ellsberg dele af rapporten til Neil Sheehan, en reporter hos The New York Times.
New York Times mod USA
Begyndende den 13. juni 1971 offentliggjorde Times en række forsideartikler baseret på oplysningerne i Pentagon Papers. Efter den tredje artikel fik det amerikanske justitsministerium en midlertidig tilbageholdelsesordre mod yderligere offentliggørelse af materialet og argumenterede for, at det var skadeligt for USA’s nationale sikkerhed.
I den nu berømte sag New York Times Co . v. USA, Times og Washington Post gik sammen om at kæmpe for retten til offentliggørelse, og den 30. juni besluttede den amerikanske højesteret 6-3, at regeringen ikke havde bevist skade for national sikkerhed, og at offentliggørelse af papirerne var berettiget under det første ændringsforslags beskyttelse af pressefriheden.
Ud over offentliggørelse i Times, Post, Boston Globe og andre aviser kom dele af Pentagon Papers ind i den offentlige rekord, da senator Mike Gravel of Alaska, en åbenlyst kritiker af Vietnamkrigen, læste dem højt i en høring af senatets underudvalg.
Disse offentliggjorte dele afslørede, at præsidentens administrationer af Harry S. Truman, Dwight D. Eisenhower, John F. Kennedy og Lyndon B. J ohnson havde alle vildledt offentligheden om graden af amerikansk involvering i Vietnam, fra Trumans beslutning om at yde militær hjælp til Frankrig under sin kamp mod den kommunistledede Viet Minh til Johnsons udvikling af planer om at eskalere krigen i Vietnam allerede i 1964, selv da han hævdede det modsatte under præsidentvalget i året.
Pentagon-papirernes indvirkning
Udgivet på et tidspunkt, hvor støtten til USA’s engagement i Vietnamkrigen hurtigt var udhulet, Pentagon Papirer bekræftede manges mistanke om den aktive rolle, den amerikanske regering havde spillet i opbygningen af konflikten. Selvom undersøgelsen ikke dækkede præsident Richard M. Nixons politik, var de åbenbaringer, der var inkluderet i den, pinlige, især da Nixon var klar til genvalg i 1972.
Ved at støtte pressefriheden garanteret i Første ændring af USAForfatning, højesterets dommer Potter Stewart skrev: ”I mangel af de offentlige kontroller og balance mellem andre områder af vores nationale liv, kan den eneste effektive tilbageholdenhed over for udøvende politik og magt inden for områderne nationalt forsvar og internationale anliggender ligge i en oplyst borger – i en informeret og kritisk offentlig mening, der alene her kan beskytte værdierne for den demokratiske regering. ”
Efter Højesterets dom den 30. juni havde Nixon-administrationen Ellsberg og en påstået medskyldig, Anthony Russo , anklaget for kriminelle anklager, herunder sammensværgelse, spionage og stjæling af statens ejendom. Retssagen begyndte i 1973, men endte med en afskedigelse af anklagerne, efter at anklagere opdagede, at et hemmeligt hold i Det Hvide Hus (kaldet “blikkenslagere”) havde indbrudt Ellsbergs psykiaterkontor i September 1971 for at finde oplysninger, der ville miskreditere ham.
De såkaldte blikkenslagere, E. Howard Hunt og G. Gordon Liddy, kom for sent er involveret i indbruddet i Watergate i 1972, der ville føre til Nixons fratræden i 1974.