THANATOS (Dansk)

Græsk mytologi > > Græske guder > > Dæmoner (spiritus) > > Thanatos

THANATOS var guden eller den personificerede ånd (daimon) for ikke-voldelig død. Hans berøring var mild, sammenlignet med hans tvillingebror Hypnos (søvn). Voldelig død var domænet for Thanatos ‘blodsøgende søstre, Keres, spiritus af slagtning og sygdom.

Thanatos spiller en fremtrædende rolle rolle i to myter. En gang da han blev sendt for at hente Alkestis (Alcestis) til underverdenen, blev han drevet af Herakles i en kamp. En anden gang blev han fanget af den kriminelle Sisyphos (Sisyphus), der fangede ham i en sæk for at for at undgå døden.

I græsk vase maleri blev Thanatos afbildet som en bevinget, skægget ældre mand eller mere sjældent som en skægfri ungdom. Han vises ofte i en scene fra Iliaden, overfor sin bror Hypnos (Sleep ) bærer kroppen af Sarpedon. I romerske skulpturelle relieffer blev han portrætteret som en ungdom, der havde en nedadvendt fakkel og krans eller sommerfugl, der symboliserede de dødes sjæl.

FAMILIE THANATOS

FORÆLDRE

ENCYCLOPEDIA

THA′NATOS (Thanatos), Latin Mors, en personificering af døden. I den homeriske poe ms Døden fremstår ikke som en særskilt guddommelighed, skønt han beskrives som søvnens bror, sammen med hvem han bærer Sarpedons lig fra slagmarken til lykienes land. (Il. Xvi. 672, xiv. 231.) I Hesiod (Theog. 211, & ca. 756) er han en søn af natten og en bror til Ker og Sleep, og Død og søvn bor i den nedre verden. (Comp. Virg. Aen. Vi. 277.) I Alcestis af Euripides, hvor Døden kegler på scenen, fremstår han som en hård præst af Hades i en mørk kappe og med offerets sværd, hvormed han afskærer en lås af en døende person, og vie det til den lavere verden. (Alcest. 75, 843, 845.) Senere beskriver senere digtere døden som et trist eller fantastisk væsen (Horat. Carm. I. 4. 13, lør. Ii. 1. 58), men de bedste kunstnere fra Grækerne undgik de ting, der måtte være utilfreds, og forlod de ideer, som digterne havde foreslået dem. og repræsenterede døden under et mere behageligt aspekt. På brystet af Cypselus var Night repræsenteret med to drenge, den ene sorte og den anden hvid (Paus. V. 18. § 1), og i Sparta var der statuer af både død og søvn. (iii. 18. § 1.) Begge blev normalt repræsenteret som sovende unge, eller som genier med fakkler vendt på hovedet. Der er spor efter ofringer, der er blevet ofret til døden (Serv. Ad Aen. Xi. 197; Stat. Theb. Iv. 528; Lucan, vi. 600; Philostr. Vit. Apoll. V. 4), men ingen templer er nævnt hvor som helst.

PAEAN (Paian, Paiêôn eller Paiôn), det vil sige “helbredelsen.” Navnet blev brugt i den mere generelle forstand som befrier fra ethvert ondt eller ulykke (Pind. Pyth. Iv. 480) og blev således anvendt på Apollo og Thanatos eller Døden, som er opfattet som befriende mænd fra smerter og sorger fra liv. (Soph. Oed. Tyr. 154; Paus. I. 34. § 2; Eurip. Hippol. 1373.) Med hensyn til Apollo og Thanatos kan navnet imidlertid indeholde en hentydning til paiein, at strejke, da begge betragtes også som ødelæggere. (Eustath. Ad Hom. S. 137.)

Kilde: Ordbog over græsk og romersk biografi og mytologi.

KLASSISKE LITERATURCITATER

FORELÆGGELSE TIL THANATOS

THANATOS & SARPEDONS KROP

På ordre fra Zeus førte Hypnos og Thanatos kroppen af Sarpedon fra slagmarken til land for Lykians (Lycians).

Homer, Iliad 16. 453 ff (overs. Lattimore) (græsk episk C8th f.Kr.):
“‘Men efter sjælen og hans livs år har forlod ham, send derefter Thanatos (Døden) for at føre ham væk, og Hypnos (søvn), der er smertefri, indtil de kommer med ham til landskabet i det brede Lykia (Lycia), hvor hans brødre og landsmænd skal give ham den rette begravelse med grav og gravsten. ‘”

Homer, Iliad 16. 681 ff:
” Så gav han ham ansvaret for hurtige budbringere til at bære ham, af Hypnos (søvn) og Thanatos (død), som er tvillingebrødre, og disse to lagde ham for tiden inden for det rige landskab i bred Ly kia (Lycia). “

FANGST AF THANATOS AF SISYPHUS

Aeschylos, Sisyphus the Runaway (tabt leg) (græsk tragedie C5th f.Kr.):
Weir Smyth (LCL) citater fra Pherecydes, en C5th f.Kr.mytograf, i sin diskussion af plottet for dette tabte stykke: “Dramaet var satyrisk; dets tema, flugten fra Haides af den smarte korintiske konge. Ifølge den fantastiske historie fortalt af Pherekydes (Frag. 78 i Müller, Fragmenta Historicum Graecorum ) Sisyphos meddelte Asopos, at det var Zeus, der havde ført sin datter Aigina af; i straf for hvilken lovovertrædelse guden sendte Thanatos (Døden) mod babbleren; men Sisyphos bundet Thanatos (Døden) hurtigt, så mænd ophørte med at dø, indtil Ares kom til undsætning, løsladte Thanatos og gav Sisyphos i sin magt. “

THANATOS BEKRÆFTET AF HERACLES

Euripides, Alcestis 19 ff (overs. Vellacott) (Græsk tragedie C5th f.Kr.):
“Apollon: Hun er nu i huset, samlet i armene og holdt ved livets bristepunkt, becau se Moira (skæbne) markerer dette for sin dødsdag og tager afsked med livet. Dødspletten i huset må ikke være på mig. Jeg træder derfor fra disse kamre til min kærlighed. Og her er Thanatos (Døden) selv, jeg ser ham komme, Thanatos, der dedikerer den døende, som fører hende ned til Hades hus. Han er kommet til tiden. Han har holdt øje med denne dag, hvor hendes død forfalder.

Thanatos: Ah! Du ved dette hus, Phoibos (Phoebus)? Hvorfor hjemsøger du dette sted? Det er uretfærdigt at tage sig af dine egne og ødelægge dødsåndenes “privilegier. Var det ikke nok, at du blokerede Admetos ‘død og væltede Moirai (Moirae, Fates) af et lurvet bryderes trick? Og nu er din buehånd bevæbnet for at beskytte hende også, Alkestis, Pelias “datter, skønt hun lovede sit liv for sin mand” s.
Apollon: Frygt aldrig. Jeg har intet andet end retfærdighed og retfærdige ord til dig.
Thanatos: Hvis du mener retfærdigt, hvad laver du med en bue?
Apollon: det er min skik at have det hele tiden med mig.
Thanatos: Det er din skik at hjælpe dette hus mere, end du burde.
Apollon: Men han er min ven, og hans ulykker generer mig.
Thanatos: Du mener også at tage hendes krop væk fra mig?
Apollon: Jeg tog aldrig hans krop væk fra dig med magt.
Thanatos: Hvordan er det så, at han er over jorden, ikke under?
Apollon: Han gav sin kone i stedet, og du har kom efter hende nu.
Thanatos: Det har jeg. Og jeg skal tage hende ned, hvor de døde er.
Apollon: Tag hende og gå. Jeg er ikke sikker på, at du vil lytte til mig.
Thanatos: Fortæl mig at dræbe hvem jeg skal dræbe. Det er mine ordrer.
Apollon: Nej, kun for at udsætte døden. De skal dø i sidste ende.
Thanatos: Jeg forstår, hvad du vil sige, og hvad du vil have.
Apollon: Er der altså nogen måde for Alkestis at blive gammel?
Thanatos: Der er det ikke. Jeg insisterer på at nyde mine rettigheder også.
Apollon: Du ville under alle omstændigheder ikke tage mere end et liv.
Thanatos: Mit privilegium betyder mere for mig, når de dør unge.
Apollon: Hvis hun dør gammel , hun vil have en overdådig begravelse.
Thanatos: Hvad du foreslår, Phoibos, er at favorisere de rige.
Apollon: Hvad er dette? Har du ukendte talenter til debat?
Thanatos: De, der havde råd til at købe en sen død, ville købe det da.
Apollon: Jeg kan se. Er du fast besluttet på ikke at gøre dette for mig?
Thanatos: Jeg vil ikke gøre det. Og du kender min karakter.
Apollon: Jeg ved det: hadefuldt overfor menneskeheden, afskyet af guderne.
Thanatos: Du kan ikke altid have din vej, hvor du ikke burde.
Apollon: For al din brutale vildskab du skal stoppes. Manden til at gøre det er på vej til Pheres ‘hus nu, i et ærinde fra Eurystheus, sendt for at stjæle et hestehold fra de vinterlige lande i Thrake (Thrakien). Han skal underholdes her i Admetos’ hus, og han skal tag kvinden væk fra dig med magt, og du vil heller ikke have vores taknemmelighed, men du vil stadig være tvunget til at gøre det og have mit had ved siden af.
Thanatos: Meget snak. At tale vil ikke vinde dig noget. Alligevel går kvinden med mig til Haides ‘hus. Jeg går for at tage hende nu og indvie hende med mit sværd, for alt hvis hår er skåret i indvielse af bladets kant er viet til guderne nedenfor.
Thanatos kommer ind i huset. Apollon forlader. “

Euripides Alcestis 140 ff:
” Kor: Vi vil gerne vide, om dronningen er død, eller om hun lever.
Stuepige: Jeg kunne fortælle dig, at hun er stadig i live, eller at hun er død.
Kor: Hvordan kunne en person både være død og leve og se?
Stuepige: Det er faldet hende, og livet bryder fra hende nu. . .
Kor: Der er ikke noget håb tilbage, hun vil leve?
Stuepige: Ingen. Dette er skæbnedagen. Det er for stærkt. “

Euripides Alcestis 201 ff:
” Tjenestepige: Åh ja, han græder. Han holder sin kone tæt i armene og beder hende om ikke at opgive ham. Det, han ønsker, er umuligt. Hun er ved at dø. Sygdommen svinder hende nu. Hun er gået slap, bare en inaktiv vægt på armen.”

Euripides, Alcestis 235 ff:
” De modigste hustruer, der falmer i sygdom og er dømt til Haides Khthonios (Chthonius, i nedenstående verden). “

Eurpides, Alcestis 266 ff:
“Alkestis: Jeg har ingen styrke til at stå. Hjælpemænd (Døden) er tæt på mig. Mørket kryber over mine øjne. “

Euripides, Alcestis 839 ff:
” Herakles: Jeg skal redde denne kvinde, der er død så for nylig, bringe Alkestis tilbage for at bo i dette hus og betale Admetos alle den venlighed, jeg skylder. Jeg må gå der og se efter Thanatos (Døden) af de sorte klæder (melampeplos), mester over døde mænd (anax nekrôn), og jeg tror jeg finder ham drikke blod fra slagtede dyr ved siden af graven. Hvis jeg pludselig kan bryde fra mit skjulested, fange ham og holde ham i cirklen af disse arme, er der ingen måde, han vil være i stand til at bryde mit greb om hans blå mærker, indtil han giver kvinden op til mig . Men hvis jeg savner mit stenbrud, hvis han ikke kommer til det koagulerede offer, skal jeg ned, jeg må spørge Kore (Core, Jomfruen) og Mesteren (Anax) i de solløse hjem hos de nedenunder (domos anêlios). “

Euripides, Alcestis 870 ff:
” Admetos: Sådan var den, Thanatos (Døden) har taget fra mig og givet til Haides. “

Euripides, Alcestis 1140 ff:
“Admetos: Hvordan bragte du hende tilbage derfra til lyset?
Herakles: Jeg kæmpede mod en bestemt guddom, der havde ansvaret for hende.
Admetos: Hvor siger du, at du kæmpede med dette match med Thanatos (Døden)?
Herakles: Ved siden af selve graven. Jeg sprang og fangede ham i mine hænder.
Admestos: Men hvorfor står min kone her og taler ikke?
Herakles: Du har ikke lov til at høre hende tale til dig, før hendes forpligtelser over for de guder, der lever nedenunder vaskes væk. Indtil den tredje morgen kommer. “

THANATOS GUD FOR DØD POETISK DIVERSE

Hesiod, Theogony 758 ff ( trans. Evelyn-White) (græsk episk C8th eller C7th f.Kr.):
“Nyx (Night) bærer Hypnos i sine arme, og han er Thanatos” (Death’s) bror. . . Og der har børnene til dystre Nyx deres huse. Disse er Hypnos (søvn) og Thanatos (død), frygtede guddommelighed. Aldrig over dem kaster Helios, den skinnende sol, lyset fra hans øjenstråler, hverken når han går op mod himlen eller kommer ned fra den. En af disse, over hele jorden og de brede havkanter, går stille og roligt frem og er venlig over for dødelige, men den andres hjerte er jern, og fræk følelser uden medlidenhed er inde i hans bryst. “

Æsop, fabler 484 (fra Syntipas 2) (overs. Gibbs) (græsk fabel C6. f.Kr.):
“En fattig mand bar en træbelastning på sine skuldre. Efter et stykke tid følte han sig svag, så han satte sig ved siden af vejen. Ved at lægge sin byrde til side råbte han bittert til Thanatos (Døden) og kaldte Thanatos med ordene ‘O ham!’ Thanatos (Døden) dukkede straks op og sagde til manden: ‘Hvorfor har du indkaldt mig?’ Manden sagde: ‘Åh, bare for at du skal hjælpe mig med at plukke denne byrde fra jorden!’ “

Apollonius Rhodius, Argonautica 3. 1127 ff:
” Intet skal skille os i vores kærlighed indtil Thanatos (Døden) ) på sin bestemte time fjernede os fra dagens lys. “

Quintus Smyrnaeus, Trojas fald 1. 306 ff (trans. vej) (græsk episk C4. e.Kr.):
” Gennem hele virvar af den desperate flossede slagtning og undergang. Den inkarnerede Kydoimos (Cydoimus, Onset-råb) ravede gennem den rullende kamp; ved hendes side gik Thanatos (Døden) den hensynsløse og den frygtede Keres (Dødsfald) ved siden af dem. “

Orphic Hymn 87 to Thanatus (trans. Taylor) (græske salmer C3rd f.Kr. til 2. e.Kr.) :
“To Thanatos (Death), Fumigation from Manna. Hør mig, Thanatos (Døden), hvis imperium ubegrænset strækker sig til dødelige stammer af enhver art. Af dig afhænger den del af vores tid, hvis fravær forlænger livet, hvis tilstedeværelse slutter. Din søvn sprænger evigt de livlige fedme, som sjælen, der tiltrækker kroppen, holder: fælles for alle, af alle køn og aldre, for intet undgår din alt destruktive raseri. Ikke ungdommen i sig selv, din kærlighed kan vinde, kraftig og stærk, af dig alt for tidligt dræbt. I dig er naturens afslutning kendt, i dig er al dom fritaget alene. Ingen suppliant kunst din frygtelige raseri kontrol, ingen løfter tilbagekalder formålet med din sjæl. O velsignet magt, betragt min glødende bøn og menneskeliv til alder rigelig reserve. “

Aelian, Historisk Miscellany 2. 34 (overs. Wilson) (græsk retoriker C2nd til 3. AD):
” I slutningen af sit liv, efter at have nået en meget stor alder , Gorgias fra Leontini blev overvundet af svaghed og lå gradvis og gled væk i søvn. Da en af hans venner kom for at se ham og spurgte, hvordan han havde det, sagde Gorgias: ‘Hypnos (søvn) begynder nu at overgive mig til sin bror. ‘”

Colluthus, Voldtægt af Helen 365 ff (overs.Mair) (græsk poesi C5th til C6th e.Kr.):
“Hun klagede og lænede sig tilbage om halsen åndede Hypnos (søvn), der går med Thanatos (Døden); for sandelig var det ordineret, at begge skulle have alle ting til fælles og forfølg den ældre broders værker: deraf kvinder, der er tynget med triste øjne, ofte når de græder, og falder i søvn. “

MORS-LETUM ROMANSK GUD AF DØD

Romerne navngiver normalt Thanatos Mors. Letum er mindre almindelig og henviser ofte til Keres i stedet.

Seneca, Oedipus 124 ff:
“Vi går under, falder under skæbnenes voldsomme angreb. Hver time bevæger et nyt tog sig til Mors (Døden); den lange række af en sørgende båndet skynder sig til skyggerne, den dystre optog syltetøj, og for den skare, der søger begravelse, spredes de syv porte ikke bredt nok. Det alvorlige vrag af blodbadestop og begravelsesmængder begravelse i ubrudt linje. “

Seneca, Oedipus 160 ff:
“De har sprængt bjælkerne i den afgrundige Erebus, søstres skare med den tartariske fakkel, og Phlegethon, der har ændret sin egen kurs, har blandet Styx med vores sidoniske vandløb. Dark Mors (Death), døden åbner bredt hans grådige, gapende kæber og udfolder alle sine vinger og bådmanden, der bøjer den urolige strøm med rummelig skiff … udslidt med at færge den friske skare o “er.”

Seneca, Oedipus 647 ff ( trans. Miller) (Romerske tragedie C1st e.Kr.):
“
‘Derfor uddriver I hurtigt kongen fra jeres grænser, i eksil kører ham til et hvilket som helst sted så nogensinde med hans skræmmende skridt. Lad ham forlade landet; så blomstrer den med forårets blomster, skal den fornye sin jord, den livgivende luft skal give ren ånde igen, og deres skønhed skal vende tilbage til skoven; Letum (Ruin) og Lues (Pestilens), Mors (Død), Arbejde (modgang), Tabes (Korruption) og Dolor (Nød), der passer godt til ham, skal alle sammen afvige. Og han vil selv med hastende skridt længes efter at flygte fra vores rige, men jeg vil sætte trætte forsinkelser foran hans fødder og holde ham tilbage. Han skal krybe usikker på sin vej med aldersstaben, der famler sin dystre vej. Røv ham af jorden; hans far vil tage himlen fra ham. ‘”

Statius, Thebaid 4. 410 ff:
” Forfærdeligt rige umættelige morer (død). “

Statius, Thebaid 4. 527 ff:
“Tomrummet er åbnet, de skjulte områdes rummelige skygger er lejede, lundene og de sorte floder ligger tydeligt at se, og Acheron bøjer frem støjende mudder. Smoky Phlegethon ruller ned ad sine strømme af mørk flamme, og Styx-indflydelse sætter en barriere for de udslettede spøgelser. Selv ser jeg, alle blege på tronen, med Stygian Eumenides, der tjener hans faldne gerninger om ham, og de ubarmhjertige kamre og dystre sofa af Stygian Juno. Black Mors (Death) sidder ved en fremtrædende plads og nummererer de tavse folk for deres herre; alligevel er størstedelen af troppen tilbage. Den gortynianske dommer ryster dem i sin ubønhørlige urne og kræver sandheden med trusler og tvinger dem til at fortælle hele deres livshistorie og til sidst tilstå deres afpresede gevinster.

Statius, Thebaid 5. 155 ff :
“Når Somnus (søvn), indhyllet i sin brors Letums (Døds) dysterhed og drypper af stygiansk dug, omslutter den dømte by, og fra hans ubarmhjertige horn hælder kraftig drøver og markerer mændene. Hustruer og døtre er vågen for mord … de falder til deres frygtelige arbejde. “

Statius, Thebaid 7. 64 ff:
” Fit vagtpost holder vagt der: fra den ydre port vilde Impetus (lidenskab) spring, og blinde Nefas (Mishief) og Irae (Angers) skyller rød og bleg Metus (Frygt) og Insidia (Forræderi) lurer med skjult sværd, og Discordia (Discord) holder et tokantet blad. Minis (trusler) utallige gør klamring i retten, suld Virtus (Valor) står midt i, og Furor (Rage) jublende og bevæbnede Mors (Death) med blodfarvet visage a sidder der; intet blod, men krigens blod, er på alteret, ingen ild, men fanget fra brændende byer. “

Statius, Thebaid 8. 376 ff:
” Mors (Døden) løs fra stygiansk mørke jubler i himmelens luft og svæver i flugt over kampmarken og med sorte kæber, der breder sig bredt, inviterer heltene; intet vulgært vælger han, men med blodige søm mærker som ofre de mest værdige til livet, i løbet af år eller tapperhed; og nu er alle søsterstrengene brudt for de elendige mænd, og Furiae (Furies) har taget tråde fra Parcae (Fates). “

Statius, Silvae 3. 3. 260 ff:
“Dødens port var ikke mørk for dig: mild var dit bortgang … en rolig bevidstløshed og død (mors), der forfalskede søvn, frigav din sjæl og bar dig til Tartarus under falsk stil af hvile.”

CULT & BILLEDER AF THANATOS

Ofre blev Thanatos ofret nogle gange, men han havde ingen templer.

Pausanias , Beskrivelse af Grækenland 3. 18. 1 (overs. Jones) (græsk rejsebeskrivelse C2nd e.Kr.):
“I nærheden af statuerne af Pausanias er et billede af Afrodite Ambologera (postponer of Old Age), som blev oprettet i overensstemmelse med et orakel; der er også billeder af Hypnos (søvn) og af Thanatos (død). De tror, at de er brødre i overensstemmelse med versene i Iliaden. “

Pausanias, beskrivelse af Grækenland 5. 18. 1:
” Der er figurer af en kvinde, der holder på sin højre arm en hvidt barn sover, og på hendes venstre side har hun et sort barn som en, der sover. Hver har fødderne vendte forskellige måder. Inskriptionerne erklærer, som man kunne udlede uden inskriptioner, at figurerne er Thanatos (Døden) og Hypnos (Søvn ), med Nyx (Night) sygeplejerske til begge. “

Philostratus, Liv af Apollonius af Tyana 5. 4 (overs. Conybeare) (græsk biografi C1st til C2nd AD):
” Byen af Gadeira ligger i den yderste ende af Europa, og dens indbyggere er overdrevent givet til religion; så meget, at de har oprettet et alter til Geras (Old Age) og i modsætning til nogen anden race t hej syng salmer til ære for Thanatos (Døden). “

FORTIDIG GRÆSK KUNST

KILDER

GRÆSK

ROMANSK